Fotoalbum

Så er turen til Hamburg historie.

Jeg har modtaget mange mails fra deltagere, som sammenfattet udtaler en stor tak for hamburgudvalgets arbejde. Det kan jeg kun tilslutte mig.
Jeg tror der bliver genvalg.

f.eks er der en mail fra Anne Neven:

Hamborg

Så kom weekenden hvor omkring 30 glade og forventningsfulde personer tog til Edeka stævne.

 

Vi boede på Scandic Emporio midt i Hamborg. Fint hotel. Overfarten gik godt og alle fik købt godt ind hos Fleegaard. Resten af busturen mod Hamborg forløb fint.

 

Hotellet var lavet med teamaet vand. I elevatoren var lyset mørk blå i stueetagen og blev lysere jo længere du kørte op. Aftensmaden blev spist på Block House som sidste år.

 

Lørdagen startede med lækkert morgenmad. Vi skulle først fra hotellet kl. 13.30, så vi havde nogle timer som kunne bruges til shopping. Alle hold skulle spille kl. 15.00. Hallen var som sidste år rigtig varmt og tilløbet var super glat. Der var desværre kun hold 6 som gik videre. (Jesper, Arne, Heidi R og Susanne). Leon påstår, at reglerne ikke var de samme på nettet, som i hallen.  Lars Jurgensen fyldte år lørdag, og han fik mange forskellige fødselsdagssange. Han meddelte, at der var fri bar på hjem til hotellet.  Det blev til flere grupperinger som spiste aftensmad i byen.  Resten af aftenen var vi fordelt lidt rundt på div. Værelser samt i baren.

 

Søndag morgen kørte hold 6 med taxa tidligt til hallen. Vi andre kunne sove en lille time længere. Bussen kørte alle til hallen og hold 6 havde en masse gode heppere. Den første tabte de med 10 og den næste med 30. Sur røv, men intet er galt før det er godt for noget. Hjemturen starter lidt tidligere end beregnet. Frokosten blev indtaget før afgang. Afgang ca. 13.30 med forventet ankomst til Glostrup 19. Lydniveauet var lidt lavere på vej hjem end ud.

 

Jeg vil personligt gerne sige tak for en fantastisk weekend med de mest skønne mennesker. Der er nok nogle enkelte af os, der skal give vores lever en chance for lidt hvile i næste uge.

 

Tak for turen

Anne Neven

Billeder her under er taget af: Ulla lund Nielsen, Gitte K. Sørensen og Anne Neven.